Det er lige før, at mulighederne for placering af huller i ørerne er uendelige – ja, du kan i princippet vælge at dække så godt som hele dit øre med ørepiercinger. Måske overvejer du at få to huller i ørerne, eller også kan det være, at du allerede har mange huller og søger inspiration til, hvordan du kan mikse flere øreringe i øret.
Her giver vi et indblik i de forskellige placeringer og idéer til, hvordan du kan skabe de helt eget look.
Har du et, to eller mange huller i ørene?
Det er ikke længere bare det klassiske hul midt i øreflippen i hvert sit øre, der er i fokus – i dag kan du gå langt mere kreativt til værks med flere huller i ørerne som et led i at skabe din helt egen personlige stil. Mange elsker at mixe det op med forskellig placering på hvert øre og mange huller langs øreflippen – og det åbner op for en verden af sjove kombinationer af ørestikker, hoops og alt derimellem.
Du kan lege med både guld og sølv, kombinere små, fine ørestikker med øreringe med vedhæng eller måske prøve noget helt nyt og eksperimentere med øreringe med perler. Der er virkelig ingen regler – det handler om at udtrykke lige præcis, hvem du er, gennem dine smykker. Og uanset om du har et, to eller tre huller i ørene, så kan du hos os finde et kæmpe udvalg af flotte øreringe i forskellige stile, som kan tage dit outfit til et nyt niveau. Det kan være lidt af en udfordring at vælge den perfekte kombination, men det er en fantastisk undskyldning for at shoppe lidt ekstra, ikke?
Populære piercinger ud over øreflippen
Hvis du er klar til at tage skridtet videre end øreflippen, er der også masser af spændende piercinger, du kan udforske. Helix-piercingen er én af de allermest populære, og det forstår vi godt – den tilføjer virkelig noget kant og ser super cool ud! Den sidder i toppen af øret og bliver ofte pyntet med en lille hoop eller ring, der giver et let og feminint udtryk. Selvom mange ser helix som en feminin piercing, er der også mange mænd, der rocker denne piercing til perfektion.En anden favorit er tragus-piercingen, som sidder på den lille flap ved indgangen til øret. Den er både diskret og iøjnefaldende på én gang, og det bedste er, at du kan style den præcis, som du vil. Nogle elsker at bære en simpel, lille sten i tragus-piercingen, mens andre går all-in med mere iøjnefaldende øreringe – begge dele fungerer super godt!
Hvornår må man skifte øreringe?
Det er vigtigt at væbne dig med tålmodighed efter at være blevet piercet i ørerne. Hvis du har fået lavet et klassisk hul i øreflippen, skal du som regel vente 6-8 uger, før du skifter øreringene ud. Bruskpiercinger som helix eller tragus kræver lidt længere tid, da de skal have lov til at hele ordentligt – her kan det tage fra alt mellem 3-6 måneder og op til et år, før du er klar til at skifte smykket. Og det er altså vigtigt at følge piercerens råd, så du undgår irritation eller infektion.
Når du endelig må skifte øreringene, så er det tid til at have det sjovt! Med flere huller i ørerne kan du mikse og matche præcis, som du vil. Prøv at kombinere enkle ørestikker i det ene hul med en større ørering i det andet, eller måske endda eksperimentere med forskellige metaller som sølv og guld. Du kan også altid tilføje en earcuff – de kræver ingen huller, men kan virkelig være med til at tilføje den sidste prik over i’et til dit look.
Flere huller i ørene – inspiration til at skabe din egen stil
Der er ingen tvivl om, at flere huller i ørene er blevet en trend, og hos Winther Studios er vi vilde med det! Det giver så mange muligheder for at lege med forskellige looks og udtryk. Måske har du to huller i hver øreflip, eller måske er du gået all-in med tre huller i ørene og en helixpiercing til at toppe det med? Uanset hvad, så er det en fantastisk måde at udtrykke din personlighed på.
Der er ingen regler for, hvordan du skal style dine øreringe. Du kan matche dine smykker, så de er i samme stil – fx med et øreringesæt – eller gå efter en mere blandet stil ved at råt og feminint – valget er dit. Og det er netop det, der gør det så fedt. Skulle du mangle lidt inspiration, kan du altid kigge efter idéer blandt vores produkt- og modelbilleder.