Ser dine smykker langt fra ud, som de gjorde, da de var nye? Og kunne de derfor godt trænge til lidt kærlighed? En rengøring af smykker i ny og næ er godt givet ud, og faktisk er det nemmere, end de fleste tror. Her på siden deler vi de bedste tips til rengøring af smykker, uanset hvilken type, du har liggende i din smykkesamling.
Hvorfor skal man rense smykker?
Dine smykker – og især dem du bruger til hverdag – bliver udsat for meget, så der er ikke noget at sige til, at de bliver beskidte og matte i overfladen. Alt fra sved, creme, parfume og selv luftforurening kan samle sig og gøre dine smykker lidt triste at se på. Men så er det jo heldigt, at du forholdsvis nemt kan foretage en rensning af dine smykker, så de bliver så gode som nye at se på.
Sådan renser du dine smykker
Det gode ved at holde dine smykker rene er, at det ofte kan gøres med ting, du allerede har derhjemme. Her er nogle af de nemmeste og mest effektive måder at rense dine smykker på.
1. Metoden med en mild sæbe
En simpel og samtidig skånsom metode til at rengøre de fleste smykker er ved at bruge en mild sæbeopløsning. Bland lidt opvaskemiddel med lunkent vand, og lad dine smykker ligge i blød i cirka 10-15 minutter. Brug derefter en blød tandbørste til forsigtigt at skrubbe smykkerne, især omkring indgraveringer og andre små detaljer. Skyl smykkerne i rent vand, og tør dem grundigt med en blød klud.
Husk: Undgå at bruge varmt vand på smykker med ædelsten som opaler eller perler – det kan nemlig skade dem.
2. Eddike og bagepulver – naturlig rensning af smykker
Hvis dine smykker er af rent sølv eller guld, kan du prøve denne metode, som også anvendes til sølvtøj. Bland to spiseskefulde bagepulver med en halv kop eddike. Lad smykkerne ligge i blandingen i mindst 5 minutter, og brug derefter en tandbørste til at skrubbe dem forsigtigt. Skyl dem grundigt og tør dem af med en blød klud.
Denne metode fungerer som sagt rigtig godt til rengøring af guldbelagte smykker og sølvsmykker, men undgå at bruge den på smykker med ædelsten eller forgyldninger, da det kan være for skrapt.
3. Sådan plejer du forgyldte smykker
Forgyldte smykker er smukke, men de kræver lidt mere kærlighed, fordi det tynde lag af guld kan slides af med tiden. For rengøring af forgyldte smykker anbefaler vi, at du bruger en meget mild tilgang. En klud fugtet med lidt varmt vand og en smule mild opvaskemiddel er ofte nok til at fjerne snavs. Tør efter med en klud.
Tip: Undgå at skrubbe forgyldte smykker for meget, da det kan fjerne belægningen!
Pas godt på dine smykker
Dine smykker kan holde længe – hvis du passer godt på dem, vel at mærke! Her giver vi dig nogle gode vaner, du kan indføre for at holde dine smykker smukke:
- Smykker har bedst af at blive opbevaret i en blød pose eller en foret smykkeæske, væk fra sollys og fugt.
- Det kan være fristende at bære dine yndlingssmykker hele tiden, men det er en god idé at tage dem af, når du går i bad og dyrker sport. Vand, sæbe og sved kan hurtigt slide på smykkerne.
- Parfume, cremer og fx hårspray kan skade dine smykker. Sørg derfor for at tage smykker på som det sidste, når du gør dig klar.
I grelle tilfælde kan du overveje professionel rengøring af smykker
Hvis du har smykker, som du ikke selv har kunne få rene, kan det være værd at overveje en professionel smykkerensning. Mange guldsmede tilbyder ultralydsrensning, som er særligt effektivt til at få snavs ud af selv de mindste kroge.
Denne type rensning af smykker er også bedst til smykker, der har brug for ekstra pleje, såsom ringe med diamanter eller ædelsten.
Rensning af smykker er en indsats, der er godt givet ud
Det er faktisk slet ikke en svær opgave at passe på sine smykker. Som du har kunne læse i vores guide her, skal der ikke meget mere end 5 min. til i ny og næ for at du kan holde dine yndlingssmykker skinnende og smukke. Så næste gang du ser, at dine smykker ikke ser ud, som de gjorde, da du fik dem, ved du præcis, hvad du skal gøre. Og husk – jo bedre du passer på dine smykker, jo længere tid kan du have glæde af dem!